Vælg dit land

Sikker med MAM - alternativer til BPA og BPSSikker med MAM - alternativer til BPA og BPS

Sikker med MAM - alternativer til BPA og BPS FAQ

Sikker med MAM - alternativer til BPA og BPS

Vi føler os dybt beærede over at være blevet udnævnt som en af Europas mest ansvarsfulde virksomheder når det gælder sikkerhed. I en særlig bemærkning blev det fremhævet, at vi har sat os høje standarder for produktsikkerheden, når det gælder sutter, sutteflasker og kopper, og endda har overgået disse. Hvor alle andre prisvindere blev belønnet med udgangspunkt i et bestemt produkt, blev MAM belønnet for sit banebrydende arbejde med sikkerhedsbestemmelser, hvilket har været aktivt medvirkende til at hæve standarden i hele branchen.

Vi begyndte allerede i starten af 1980'erne at udvikle den østrigske standard for sutter, som senere er blevet implementeret i hele Europa. Vores interne krav og testkriterier ligger et godt stykke over normen. MAM’s sutter gennemgår 40 forskellige testmetoder, inden de frigives til salg, mens MAM-sutteflasker skal bestå 28 forskellige tests. Vi har oprettet vores egen forskningsafdeling og har et tæt samarbejde med lægefaglige eksperter og forældre i forbindelse med udviklingen af vores produkter. Produktkvaliteten overvåges og dokumenteres konstant via et solidt sporingssystem for at sikre, at alle produkter lever op til vores højeste standarder.

Når det gælder produktsikkerhed, er spædbørn en særligt udsat gruppe. Med produktsikkerhedsprisen hædrer EU virksomheder, der i betydelig grad overgår EU’s lovkrav og dermed sikrer en endnu højere grad af forbrugersikkerhed. Prisen blev givet for første gang i år, og konkurrencen var åben for alle virksomheder i EU’s medlemslande. Juryen på EU-plan udvalgte vinderne: Guld, sølv eller bronze samt særlig omtale gives i kategorien SMV’er (små og mellemstore virksomheder) og større virksomheder. Det glæder os overordentligt meget at modtage Kommissionens anerkendelse i form af den prestigefyldte produktsikkerhedspris. Vi har i mere end 40 år været branchens førende virksomhed, når det gælder produktsikkerhed, og udvikling af produkter, der fremmer spædbørns velbefindende, sikkerhed og sundhed, vil altid have højeste prioritet hos os.

Du kan finde alle oplysninger om EU’s produktsikkerhedspris her: https://ec.europa.eu/product-safety-award

Bisphenol A (BPA) er en vigtig komponent til produktion af polycarbonat (PC), og bisphenol S (BPS) er et organisk kemikalie, der bruges til fremstilling af polysulfon. Emballage til fødevarer, plastredskaber og sutteflasker er blot nogle eksempler på produkter, der fremstilles med PC, mens BPS fortrinsvist bruges i termopapir og blæk. Problemet er følgende: Spor af kemiske stoffer udvaskes lidt efter lidt fra plasten og til fødevarerne, hvorefter de til sidst kan optages af den menneskelige organisme. Dette kan især påvirke små børn og spædbørn.

Som et resultat af påvirkningen fra BPA har eksperter og undersøgelser registreret forstyrrelser i hormonsystemet og hjernen, diabetes og skader på hjertet samt en øget risiko for kræft. Selvom de videnskabelige beviser endnu ikke er helt afsluttede, har den Europæiske Kommission – baseret på princippet om forebyggelse – valgt at forbyde brugen af BPA i sutteflasker for at beskytte spædbørns og små børns helbred og sikkerhed.

Medicinsk forskning, teknisk knowhow og nytænkning gør MAM til verdens førende mærke indenfor babyproduktdesign. Ved en tæt kontakt til videnskab og forskning har MAM-udviklerne allerede taget et stort skridt frem: Derfor er alle MAM babyprodukter lavet af materialer, som hverken indeholder BPA eller BPS – og sådan har det været i årevis.

I stedet for polycarbonater (PC) eller polysulfoner er MAM sutteflasker fremstillet af polypropylen (PP). PP betragtes internationalt som et materiale, der opfylder alle de nødvendige krav. PP er fuldstændig uden indhold af BPS eller PBA.

I dag er alle andre MAM produkter som fx sutter, kopper og spiseredskaber kun fremstillet af helt sikre alternative materialer. Nu er det store udvalg af MAM produkter et sikkert valg, så børnene kan få den perfekte start i livet.

Hvis du har yderligere spørgsmål eller ønsker informationer, kan du kontakte os på:

office(at)mambaby.com

X